Om S7LAN

Ideen bag S7LAN opstod blandt en mindre gruppe dataloger af årgang 2007. I første omgang var det meningen, at det skulle have været et lille LAN kun for datalogerne på årgang 2007, men efterhånden som planlægningen skred fremad, og crew members kom til, fandt vi ud af at der var potentiale for at lave et langt større arrangement. I efteråret 2008 afholdte vi så vores første store LAN, med 40 deltagere og præmier som XBOX360, eksterne harddiske og iPods. I 2009 gentog vi succesen og det var om muligt endnu sjovere end i 2008.

Da folk ikke kunne vente et helt år på næste S7LAN afholdte vi i foråret 2010 for første gang S7MiniLAN, et LAN med mindre budget, men med mindst lige så meget hygge! Da pladserne blev revet væk, begyndte det at gå op for os at vi kunne lave noget endnu større til efteråret. Med hjælp fra Naturvidenskabeligt Fakultet og IT-Vest kom et noget større LAN så i støbeskeen. Og med 120 pladser, store præmier, finaler med kommentatorer på storskærme og meget mere, blev S7LAN efteråret 2010 den hidtil største success! Konceptet med et mindre LAN om foråret og et stort om efteråret synes vi var så godt, at det vil holde fast i fremover.

S7LAN er meget mere end hardcore non-stop Counter Strike, DOTA og World of Warcraft. Det er også en enestående mulighed for at møde andre studerende med samme interesser og der bliver lavet meget andet sjov og hygge end bare at stirre ind i skærmen 45 timer i træk!

Vi ses til S7LAN :)

S7LAN Crew (og server), november 2010.

S7LAN november 2010 i fuld gang.

Worms Reloaded finalerne i U45, S7LAN november 2010.

Seriøs gaming, S7LAN november 2010.

Mere seriøs gaming, S7LAN november 2010.